#Metoo skubbede for et år siden de sociale medier ud i en sand tornado af aktivitet og har skabt en bevægelse, der for alvor har været dagsordensættende. På både sociale og redaktionelle medier. Men hvordan gik det i Danmark? Fik vi helt de samme vindstød som i fx USA? Vi har taget et nærmere kig på hashtaggets første leveår på Twitter og Instagram.
Det var Harvey Weinstein-skandalen og den efterfølgende opfordring fra skuespillerinde Alyssa Milano om at bruge #metoo, der sidste oktober for alvor satte skub i brugen af brugen af hashtagget. Siden har det haft sin sejrsgang på de sociale medier- ikke kun for amerikanske brugere, men i hele verden.
If you’ve been sexually harassed or assaulted write ‘me too’ as a reply to this tweet. pic.twitter.com/k2oeCiUf9n
— Alyssa Milano (@Alyssa_Milano) 15. oktober 2017
Tilkendegivelsen af at have været offer for seksuelle krænkelser kickstartede hurtigt en debat om magtmisbrug, sexisme og seksuelle rettigheder, der også vant genklang i Danmark. Men ser vi på tallene, fik #metoo aldrig skabt lige så høje bølger i Danmark som i USA.
USA
12.550.806
omtaler i alt
3,9 pct.
aktivitetssats
Danmark
39.196
omtaler i alt
0,7 pct.
aktivitetssats
Helt overvældende blev #metoo af amerikanerne på sociale medier omtalt i alt 12,5 mio. gange i løbet af det forgangne år. Set i forhold til landets store befolkning (325,7 mio.), svarer det til, hvis omtrent 3,9 pct. af den amerikanske befolkning skrev et enkelt tweet eller post (aktivitetssats (1)).
Tilsvarende har aktiviteten herhjemme ligget på et noget mindre sted. I alt har #metoo kun været omtalt 39.196 gange af de danske brugere. Set i forhold til vores befolkningstal (5,731 mio.) svarer det til, hvis kun 0,7 pct. af den danske befolkning sendte en tweet afsted. Altså, kun ca. en femtedel af den amerikanske aktivitet.
Og hvorfor nu det? For det første skal det nævnes, at en stor del af #metoo’s succes på sociale medier skyldes Twitter – udover Instagram har hashtagget ikke rigtigt levet andre steder – og Twitter benyttes meget, meget mere af amerikanere end af danskere. Derfor har den virale spredning også været større. Derudover er det måske også naturligt, at hashtagget har haft størst gennemslagskraft i USA, når nu det er opstået her, og – kunne man argumentere – er affødt af en kultur, der er helt specifik for USA og dets magtbalance mellem mænd og kvinder.
Måske afspejler vores tilbageholdende omtale af ’metoo’ en anderledes, mere nordisk kultur? Så lad os i stedet tage et kig på vores svenske naboer, som i mange henseender ligner os:
Sverige
272.983
omtaler i alt
2,8 pct.
aktivitetssats
Danmark
39.196
omtaler i alt
0,7 pct.
aktivitetssats
I Sverige har #metoo været omtalt hele 272.983 gange på de sociale medier. Det svarer til, hvis ca. 2,8 pct. af befolkningen (9,903 mio.) har skrevet et enkelt tweet eller post. Altså, en aktivitet fire gange større end i Danmark. Det er en forskel, der kan mærkes. Måske vi alligevel ikke ligner naboerne mod øst så meget, som vi tror.
Luften går langsomt af #metoo-ballonen
En tendens er dog den samme for både Danmark og Sverige: Omtalen er stor i den første #metoo-bølge i oktober 2017, men falder derefter støt over tid.
Anderledes ser det ud i USA, hvor forskellige #metoo-sager har skabt store udslag i omtalen. Senest med anklagen mod #metoo-fortaler Asia Argento (slut-aug), beskyldningerne mod højesteretskandidat Brett Kavanaugh (midt-sept til nu) og domsafsigelsen mod Bill Cosby (slut-sept), der samlet set har skabt flere omtaler end ved begyndelsen.
Hvem har taget del i #metoo-debatten?
Tager vi et nærmere kig på de danskere, der er har omtalt #metoo på de sociale medier, er der – ikke overraskende – en overrepræsentation af kvinder. 61 pct. af omtalerne kommer fra kvinder, mens 39 pct. er fra mænd (2).
Måske kan det overraske nogen, at mændenes andel er så stor . Her skal man have for øje, at der – udover alle de sympatitilkendegivelser, der er kommet fra mænd i slipstrømmen på #metoo – også er opstået en ’modbevægelse’, der fx med oprettelsen af hashtagget #notallmen kritiserer bevægelsen for at blæse problematikken ud af proportioner.
Og hvordan så med aldersfordelingen – er #metoo forbeholdt ungdommen? Ja, i nogen grad, for ca. halvdelen af omtalerne kommer fra de 25-34-årige, mens gruppen af 18-24-årige og 35-44-årige hver står for ca. en femtedel.
#Metoo-influencers – og deres dagsorden
At Alyssa Milano formåede at sætte gang i #metoo med så stort et engagement, vidner om hendes betydelige indflydelse på de sociale medier. 66.000 brugere på Twitter har pt. kommenteret hendes oprindelige tweet om at bruge #metoo, mens 24.000 har retweetet og 52.000 ’liket’ hendes opslag. I kraft af de mange følgere, der interagerede med hendes budskab, gik det hurtigt viralt.
Også andre amerikanske influencers har gjort sig bemærket i #metoo-debatten – fx Reece Witherspon og America Ferrerra – men hvem har egentlig været de danske influencers? Vi har taget et kig på de dem, der har omtalt #metoo mere end 10 gange på Twitter det seneste år (3). Her ser du top-5 influencers, der har fået mest engagement pr. omtale af #metoo:
@SandieWesth
I top-5 blandt danske influencers ser vi en lidt blandet forsamling af offentlige personer, ’almindelige’ borgere, og mennesker, som qua deres arbejde har en mission om at sætte kvinders rettigheder på agendaen.
Førstepladsen indtages af Sandie Westh, radiovært på P7 Mix og klummeskribent på Politiken. Hun blev særligt kendt i #metoo-kontekst, fordi hun under de første bølger af #metoo blev interviewet til en række redaktionelle medier om hendes søster, der år tilbage blev slået ihjel af sin mand (artikel). Sandie opfordrede i den forbindelse til et opgør med begrebet ’famillietragedie’, fordi det fratager morderen for en del af sin skyld.
Top tweet
Hey René. Det kommer måske som en overraskelse, men #metoo handler ikke om dig. Og det handler heller ikke om “at mænd er svin.” Du godeste. pic.twitter.com/2Z5SOLu4tr
— Sandie Westh (@SandieWesth) 19. oktober 2017
@larsaliciously
På andenpladsen finder vi en af de mere ’ukendte’ debattører, Lars Stoltz Nielsen, som skriver under aliasset @larsaliciously. Han har et beskedent erhverv som bibliotekar, men får – måske på grund af sine skarpe tweets og saglige argumenter – et højt engagement fra Twitters brugere.
Top tweet
I disse metoo-tider er det svært for mænd at finde ud af hvordan man kommunikerer med kvinder. Hvem skal vi tro på? Anders Fogh Jensen der siger at kvinder vil have deres grænser overskredet eller de hundredetusindvis af kvinder der siger det er ubehageligt?
Svært.— Lars! (@larsaliciously) 15. januar 2018
@dittegiese
Tredjepladsen indtager Ditte Giese, som er journalist og en velkendt debattør i også de redaktionelle medier. Hun har tidligere været debatredaktør Politiken, og er nu redaktionschef på heartbeats.dk – et online radio- og kultursite.
Top tweet
Debatindlæg om #MeToo-kampagnen: Kære mænd, det er nu, vi skal klappe i og lytte til kvinderne: https://t.co/gaBRcaAl9C
— Ditte Giese (@dittegiese) 18. oktober 2017
@marie_skou
På fjerdepladsen har vi endnu en lidt ukendt aktør. Det drejer sig om Marie Skou, der skriver på engelsk. Med 684 tweets om #metoo er hun den influencer i Danmark, der har skrevet allermest. Emner som voldtægt og hustruvold dominerer hendes profil – ofte med brug af det supplerende hashtag #domesticviolence. Marie Skou er ifølge sin Twitter-bio ’social worker’.
Top tweet
It’s not consent if you drug me
It’s not consent if you coerce me
It’s not consent if you force me
It’s not consent if you make me afraid to say no
Consent is based on my choices. #MeToo
— marie skou (@marie_skou) 15. juli 2018
@HenrietteLau
På femtepladsen finder vi en kvinde, som ikke kan overraske i #metoo-sammenhænge: Henriette Laursen, der er direktør for Kvinfo, Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Det forventes af en kvinde i hendes stilling, at hun bringer fokus på kønspolitiske problemstillinger. Og hendes rolle i #metoo giver god mening. Men det er ikke en selvfølge, at hun opnår så højt et engagement i sine tweets. Det vidner om en vedkommende og målrettet kommunikation.
Top tweet
MeToo-bevægelsen handler ikke om manglende humor eller flirt mellem mænd og kvinder https://t.co/hrlpJrmq0r
— Henriette Laursen (@HenrietteLau) 11. januar 2018
Trods alt en alsidig debat
Afsluttende må vi konkludere, at Danmarks del i #metoo-debatten ikke har nået helt samme højder som andre steder i verden. Dens konsekvenser har tilsvarende været svære at få øje på, modsat både i USA og Sverige, hvor anklager har mundet ud i både fyringer og fængslinger. Men det er forfriskende at se, at debatten har været farvet af både kvindelige og mandlige aktører, og af både offentlige meningsdannere og ’menige’ danskere, der via de sociale medier har fået et talerør for deres budskaber. Her har sociale medier i særdeleshed haft deres berettigelse.
Om analysen
Analysen er baseret på data trukket fra social listening-værktøjet Talkwalker, fra perioden 1. oktober 2017 – 12. oktober 2018. Vi har fokuseret på Twitter og Instagram – de mest benyttede sociale kanaler til hashtagging. Desuden er Facebook en svær kanal at trække relevant data fra, da mange brugere ikke har offentliggjort deres profil.
(1) Satsen er antallet af omtaler set i forhold til befolkningens størrelse.
(2) Data for alder og køn er trukket fra Twitter, og kun fra brugere, der har angivet det. Instagram oplyser ikke disse data om deres brugere.
(3) Virksomheder og organisationer er frasorteret listen af influencers.
Vil du høre mere om vores overvågning og analyse af sociale medier?
